Aarhus Universitet – Lys – 50x70cm

400,00 kr.

Plakaten er vores fortolkning af Aarhus Universitet. Den gennemførte trediver-arkitektur, der kombinerer modernismen med ældre dansk byggetradition, danner ramme om Danmarks smukkeste campusmiljø i Universitetsparken. Læs mere…

Plakaten er trykt i høj kvalitet på miljøvenligt 200 g mat genbrugspapir i Danmark. Prisen er uden ramme.

På lager

Størrelse

50 × 70 cm

Varenummer (SKU): 007A Kategorier: , ,

Beskrivelse

Arkitektkonkurrencen om det nye Aarhus Universitet i 1931 blev vundet af C.F. Møller, Kay Fisker, Povl Stegmann samt landskabsarkitekten C. Th. Sørensen. De første bygninger blev indviet i 1933, og efterfølgende er universitet udbygget over en længere periode med C.F. Møller som arkitekt. Iblandt udvidelserne skal nævnes det høje bogtårn, der siden 1962 har været et vartegn for byen. De forskellige fakulteters forskudte placeringer i Universitetsparken giver et naturligt samspil mellem bygninger og landskab, som har dannet ramme om Danmarks smukkeste campusmiljø siden trediverne.

En donation på en million af de karakteriske gule mursten ligger bag den velkendte ensartethed i anlæggets mange bygninger, og på grund af den gennemførte sammenhæng i materialitet og formgivning er man aldrig er i tvivl om de enkelte bygningers tilhørsforhold. Universitetet er således et godt eksempel på den funktionelle stil, der i sin kombination af modernismen med ældre dansk byggetradition, er toneangivende i dansk arkitektur indtil midten af halvtredserne.

Den mest dramatiske af de mange historier, der har udspillet sig på universitetet, er fra 1944 da flere bygninger blev ramt af engelske bombefly efter anmodning fra byens modstandsbevægelse. Nazisternes efterretningstjeneste havde nemlig dannet hovedkvarter i et af kollegierne. Bombeangrebet, der kostede flere mennesker livet, heriblandt Gestapo-chefen, fangede også arkitekten i ruinerne. Da Møller blev reddet ud, efter at være indespærret i flere timer, skal hans første ord ifølge legenden have været “Fik de ram på buerne?” Arkitekten var efter sigende blevet træt af buegangene, som adskiller gården fra parken og indrammer vandrehallen mod Ringgaden. Så meget, at han fra sit fangenskab mellem murbrokkerne har ønsket sig en justering af designet med hjælp fra Royal Air Force. Som bekendt, blev buerne ikke ramt af bomberne, og set på baggrunden af de vedbendsbegroede gule facader, er de i dag et af de mest velkendte arkitektoniske symboler i byen.

Fik de ram paa Buerne?C.F. Møller, vistnok

Du kunne også være interesseret i...